Vreden genopstår..

Hvorfor skal du være så skide led?
Jeg hader dig, du skal ikke engang tænke på at komme til festen.
Jeg gider ikke se på dig,
de stikkende øjne.
Jeg har fundet mig i så meget fra dig.
Jeg hader dig, jeg hader den måde du skælder mig ud på. Jeg hader at du er min far!
Jeg vil ikke mere
Jeg vil ikke kendes ved dig
Du siger at jeg aldrig laver en skid
Men jeg laver meget mere end dig
tror du ikke at mor hader dig?
Sikkert ikke, men hun er trist all the time.
Det er din skyld det hele.
Fra nu af gider jeg slet ikke snakke til dig.
Du har skubbet mig så langt væk at jeg ikke kan komme tilbage igen,
nogle tårer tører aldrig, det gør mine ihvertfald ikke...
Jeg plejede at være fars lille pige.
Du skal ikke se sådan på mig mere. Det er forsent.

.Jeg stolede på ham! /;

Tankerne, de er der bare. De kører rundt og rundt, & for mit hjerte til at bløde af sorg.
Undskyld at jeg ikke så det komme, at jeg bare løb min vej uden at se tilbage. Han kaldte på mig, søgte mit navn. Han var mit livs kærlighed, han stolede fuldt ud på mig, tog mig med ind og varmede mit hjerte. Vi havde den bedste tid ikk? I næsten et halvt år. I næsten et halvt år troede jeg på hvad han sagde! Jeg stolede på hvad han gjorde. Han sagde at han elskede mig, men gik bagefter direkte over til en anden. Hvem fanden er han? Fuck ham. Jeg vil aldrig se ham mere.

.Bedsteven.'

Han er min bedsteven. Han skal på en anden skole nu. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige til det, det gør så ondt indeni. Hvad hvis vi ikke kan holde kontakten? Hvis han for andre venner som er tusinde gange bedre end mig? Hvad hvis han dropper mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre uden ham. Han betyder ubeskrivelig meget for mig.
Jeg håber selvfølgelig det bedste for ham, men alligevel. Hvad med mig? Er jeg bare den lille dukke, som folk vokser fra og smider i skraldespanden?