Jeg har forbundet mig fuldstændig til dig. Jeg gav dig alt.. Gav migselv til dig, så hvis du smider det væk nu? Skal jeg så græde eller vende dig ryggen? Er du mine tårer værd? Eller har du aldrig sat pris på mine ord?

Hvordan kan du gøre det?

Jeg hader tirsdage. Eller det gør jeg ihvertfald nu, hun tager ham fra mig. Han er min! Menneskets bedsteven. Han er ihvertfald min bedsteven, jeg ved godt at han ikke har det godt. Men kan han ikke bare blive her lidt længere? Bare lidt? Jeg kan ikke give slip på ham. Tårende presser på! Jeg kan ikke holde det ud. Jeg skal væk herfra. Nu! Jeg vil ikke se hans brune betudede øjne, der kigger på mig. Som om at han ved hvad der skal ske på tirsdag. Jeg har haft ham siden han var hvalp. Jeg vil ikke lade det ske. Det må ikke ske! Han må ikke forlade mig. Det var ham jeg puttede mig ind til da jeg var mindre. Jeg kan ikke sige farvel.