søndag den 28. juli 2013

Livet..

Hvorfor skal alting være så svært? jeg føler intet lige pt. Det virker som om at jeg er kold og kynisk men det er jeg ikke.. Jeg tænker bare, tænker på hvorfor der skal være så mange valg man skal træffe.
- Hvad skal du nu? - Hvad er det næste skridt? - Hvis jeg nu gør det her, så sker der dette - men hvis jeg gør noget andet, er det måske meget bedre og nemmere?

Jeg ved ikke hvor jeg kom fra, jeg ved ikke hvor jeg står og jeg ved ikke hvor jeg skal hen nu.

Hvis Benjamin ikke havde været her, var jeg fløjet væk for længst, fløjet væk ved hjælp af mine smukke vinger på vej til at meget bedre sted hvor der ikke er noget kæmpe pres.

Presset er alt for stort på mine skuldre, jeg kan ikke bære vægten. Jeg vil ikke skuffe nogen, men på en eller anden måde sker det konstant og det driver mig til vanvid.

Det driver mig til vanvid at jeg har det så dårligt på mine egne vegne uden at tænke på at der er flere tusinde andre der har det langt værre end mig.

Hvorfor er det at jeg ikke bare kan fokusere på det gode ved livet, og lukke at det dårlige ude? Jeg har en fantastisk familie, og en helt igennem perfekt kæreste der altid er der for mig men det er som om at jeg ikke værdsætter det godt nok til at have fortjent det..

søndag den 3. februar 2013

Mit et og alt.

Jeg mødte en fyr sommeren 2012 igennem en god veninde, han så rigtig flink ud og han var skide sjov! Og jo mere jeg lærte ham et kende, jo mere awesome blev han.. Vi begyndte at snakke mere og mere sammen, jeg fik hans nummer og så kørte den bare derud af. Og nu, ja.. Nu har vi lige haft månedsdag og det kan virkelig ikke føles mere rigtigt! Han er det bedste jeg ved, minskat, mit et og alt. Vi kan snakke om alt, han for mig altid i godt humør, han er sød, charmerende og flot! Han er min helt egen prins på den hvide hest! Jeg troede aldrig at jeg skulle finde kærligheden igen, men jeg kan ikke være mere taknemmelig for at skæbnen valgte at fører os sammen. He is the one for me! jeg elsker ham overalt på jorden, og jeg ved at det er gengældt. Med ham, føler jeg mig tryg. For at beskrive ham ville jeg sige... Lyst hår, blå øjne, charmerende, flot, smilehuller, udadvendt, helt igennem PERFEKT! P-E-R-F-E-K-T! Man kan vidst roligt sige at jeg svæver på en lyserød sky. Benjamin Kallesøe Sandal, jeg elsker dig! 22/12-12.



onsdag den 5. september 2012

Vestbirk musik &-sports efterskole 10/11.


















Kærlighedens spil.

At spille kærlighedens spil, er ikke altid lige så let som det ser ud. Man for aldrig det perfekte forhold som man ser på film, hvor det er kærlighed ved første blik og derfra går det bare som smurt! Det er et hårdt spil, der kan gå begge veje!
Det ene øjeblik står du og holder om ham du elsker imens du kigger ham dybt i øjnene og tænker; ''det skal være mig og ham forevigt og altid'' Og det næste øjeblik, står du alene i kulden med tårer løbene ned af dine kinder og kun med mindet om ham og dig sammen. Og nu står jeg i det øjeblik, hvor jeg ikke har dig ved min side, ikke har dig til at holde mit humør oppe og altid få mig til at smile. Nej, nu står jeg alene i kulden og tænker tilbage på alle de ting vi havde sammen. Nu er jeg personen der ikke tør elske en dreng igen, den person der ikke tror på kærligheden mere. Hende der ikke tør udsætte sig for endnu et forhold. Vennerne siger at han ikke var det værd, og at han ikke fortjente mig. Men det eneste jeg tænker, er at det skulle have været ham og mig forevigt og altid. Det er nu næsten 2 år siden vi gik hver til sit, og jeg elsker dig stadig lige så højt som den dag vi sagde farvel.
Nogle nætter græder jeg mig selv i søvn, ved tanken om at jeg aldrig kommer til at have dig ved min side igen, ikke som ven og ikke som kæreste. Ikke som ham der tog sig af mig, og ikke som ham der holdte mig tæt ind til sig når jeg var ked af det. Hvem skal nu passe på mig? Tårene triller igen.
Hvis det virkelig kan passe at det skal foregå på den her måde hver eneste gang kærligheden slår til, vil jeg hellere leve alene og ensom.

torsdag den 30. december 2010

I allways knew this day will come, we'd be standing one by one. With our future in our hands, so many dreams so many plans. I allways knew after all these years, there be laughter there be tears. But never thought i walk away, with so much joy, but so much pain. It's so hard to say goodbye. But yesterdays gone, we gotta keep moving on. Im so thankful for the moments, so glad i got to know you. The times that we had, i'll keep like a' photograph. And hold you in my heart forever, i'll always remember you. Another chapter in the book, can go back but you can look. And there we are on every page, memories i'll always save. Up ahead on the open doors, who knows what were heading towards. I wish you love, i wish you luck. For you the would just opens up, but it's so hard to say goodbye. But yesterdays gone, we gotta keep moving on, im so thankful for the moments, so glad i got to know you. The times that we had, i'll keep like a' photograph. And hold you in my heart forever, i allways remember you. All the days that we had all the good all the bad, I'll keep them here inside. All the times that we'd shared every place everywhere, you touched my life. Yeah one day we'll look back, we'll smile and we'll laugh. But right now, we just cry. Cuz it's so hard to say goodbye. Yesterdays gone, we gotta keep moving on. Im so thankful for the moments, so glad i got to know you. The times that we had, i keep like a' photograph. And hold you in my heart forever, i'll always remember you..

tirsdag den 21. december 2010

Kulden i mit hjerte.

Vinteren er kommet, sneen er faldet. Og jeg står alene tilbage. Folk går forbi mig, som om jeg er usyndelig. De kan ikke se hvad jeg føler indeni, de forstår ikke hvad der er galt. Hvad der gemmer sig bag det falske smil. Det er koldt. Jeg fryser, jeg har ikke den skønne dreng. Der varmer min hånd, mit hjerte. Jeg har ikke en der kan li mig for den jeg er. Eller for den jeg plejede at være. Det hele har ændret sig nu. Jeg ved ikke hvad jeg føler. Der var et tidspunkt hvor vi to havde noget specielt. Noget godt, Men jeg blev ved med at tænke tilbage på den éne person som ødelagde hele mit liv på et split sekund. Den person som jeg troede var min eneste ene, den person som jeg elskede højere end højest. Og den person der droppede mig for en anden. Jeg var så optaget af den person, at jeg ikke lagde mærke til hvad du følte for mig, hvad du prøvede at gennemføre med mig. Jeg var blind og dum. Det ved jeg nu, jeg savner dig. Den måde du varmede min hånd når vi så film, den måde vi dansede på til elevfest. Og den måde du så på mig mens du smilte. Nu er du kold overfor mig, og jeg er igen alene i det kolde vejr. Jeg står tilbage og venter på at du vender dig om, og ser på mig imens du smiler på den chamerende måde. Jeg savner dig, savner os to. Og den varme følelse i mit hjerte.
Kulden har indtaget mit sind og mit hjerte nu. Jeg kan ikke mærke smerten mere, jeg kan ikke hører tankerne om dig og mig. Jeg ligger bare i sneen og smiler med en lille tåre løbene ned af min kind, og venter på at du kommer og tager mig væk.